Invitation til åben rulleskitræning i forbindelse med Nordisk Rulleski Camp 2019 (København)

 

Københavns Skiklub er vært ved en stor nordisk ungdoms- rulleskicamp med deltagere fra Norge, Sverige og Danmark. Campen finder sted i København i dagene 1-4 juli 2019.
 
 
I forbindelse med campen vil der tirsdag den 2. juli være åben træning/ tur for voksne rulleskiløbere, med efterfølgende spisning og hygge. Træningen vil være for løbere fra både Norge, Sverige og Danmark, således at det er muligt at udveksle noget erfaring. Måske et smøretip! 

Træningen vil tage udgangspunkt fra Christianshavns Voldgade, Christianshavns legeplads, turen er planlagt til at tage jer en tur rundt på Amager, med lidt historiefortælling undervejs. Der vil derfor undervejs være små stop ved nogle seværdigheder eller naturoplevelser.
 
Turen er en kombination af natur, kultur, kom-hinanden-ved og træningstur. Så vidt muligt vil turen foregå på asfalterede stier. Hjelm er påbudt.  Der er turstart kl. 17:30, forventer en tur på ca. 2 timer.
  
 
Turen vil foregå på klassisk stil med en inddeling 2 niveauer og længder. Turene er planlagt til henholdsvis 10-15 km og ca 20 km. Der vil blive serveret drikkelse undervejs.
 
Efter en god træning vil der blive serveret en grillbuffet med drikkevarer på Christianshavns legeplads.
 
Prisen for træningen og grill er 200 kr (dkkr).
 
Tilmelding: send en mail til mabrchr@hotmail.com med navn, telefon nummer, klub og hvilken længde tur du ønsker at deltage i, senest d. 20. juni. Betaling, Mobile Pay nummer 42710671, skriv navn ved betaling, eller for gæster fra Norge og Sverige sammen med betaling for børnenes camp.
 
Tilmeldingen er bindende. Spørgsmål rettes til mail: Mabrchr@hotmail.comeller mobil +4542710671
 
Med mange hilsner
Københavns Skiklub 
 
 

Kommende events