Københavns Skiklub inviterer igen skitur til Tjekkiet. Prøv noget nyt, tag med i bussen, sæt dig i sædet med en øl og spar på dine mentale kræfter, til du skal klikke skiene på 10 timer senere i skovklædte, bløde bakker midt i Europa. Et perfekt sted til børnefamilieturen.
Vi har i samarbejde med Jeres Skirejser på ny arrangeret en familieskitur til Tjekkiet. Denne gang til Cerna Hora, et område større end de norske områder, men stort set lige så langt fra Danmark. Et ideelt område til dem, der gerne vil spare lidt på liftkortet, logi og forplejning, og hvis behov ikke kræver 100 km alpine pister at boltre sig på. Til gengæld kan man nyde en tjekkisk øl til frokost til 10-15 kr. Eneste aber dabei er, at kaffen er dyrere end øllet og næppe lige så god.
Der er arrangeret tre ture med hhv. otte skidage (tur 1), fem skidage (tur 2) og fire skidage (tur 3), som dermed tilbyder noget for alles smag og pengepung. Er du usikker på om Tjekkiet er noget for dig, så tag turen på fire eller fem dage. Går du all in, så er det bare med at tilmelde sig otte dage. Turene er arrangeret for at gøre det så billigt som muligt, hvor fokus er på skiløbet snarere end på feinsmecker-hoteller og Michelin-restauranter. Du kan se en samlet oversigt over priser og datoer i skemaet neden for.
 
Turene er henvendt til familier, der skal på ski i vinterferien i uge 7. Der er plads til alle, både unge og gamle, singler, doubler, seniorer, empty nestors og familier, og vi går efter at have både trænere til alpinister, snowboardere, langrendsløbere og telemarkere.
Om området I området er der 41 km alpine pister fordelt på fire områder Cerny Dul, Janske Lazke, Pec og Velka Upa. Mellem disse områder går der bus eller bæltekøretøjer. Områderne har en passende størrelse og afstand mellem hinanden, så man kan være i to områder på en dag. Der er 84 km langrendsløjper i forskellig sværhedsgrad, der bugter sig igennem terrænet i både skov og åbent landskab, bjergtoppe og dale. Der er 43 lifter i alt. Over 80 % af pisterne er dækket af snekanoner. Området rummer pister i alle sværhedsgrader, snowparkfaciliteter og en 100 år gammel kælkebakke på over 3,5 km. Der er muligheder for de flestes smag. Læs mere om området her:
https://jeresskirejse.dk/ski-tjekkiet/ski-i-tjekkiet/Vi skal alle bo på tre stjerne-hotellet Prom, der ligger 300 meter fra skilift og lige ved en holdeplads for skibussen, der kører rundt mellem de forskellige områder i Janske. Prom er et stort hotel med stor restaurant, bar, lounge mv. og sauna og jacuzzi, der dog kræver tilkøb.
SkiskoleVi håber på at kunne få klubbens egne instruktører med på turen. Hvis ikke, bruger vi den lokale engelsksprogede skiskole. Her inddeles man efter niveau og kommer ud på bakkerne, efterhånden som man bliver tryg på skiene. Der er planlagt undervisning på forskellige dage: På turene med hhv. otte og fem dage på ski er der 4x2 timers undervisning. På turen med fire dage på ski er der 2x2 timers undervisning. Skiskolen ligger to stop fra hotellet med skibussen.
Der er mulighed for skiskole både til alpin og snowboard. Telemarkundervisning kan evt. tilbydes ved 7-8 tilmeldte telemarkere, mens langrendsundervisning ligeledes er mulighed med 7-8 tilmeldte, der ønsker dette.
 
Priser og transportfakta
  | Tur 1: Otte skidage | Tur 2: Fem skidage | Tur 3: Fire skidage |
Voksen over 11 år | 5700 | 4800 | 3900 |
Barn 6-11 år | 3700 | 3300 | 2800 |
Barn 4-5 år | 1600 | 1600 | 1600 |
Barn 0-3 år | 800 | 800 | 800 |
Liftkort 8. dag (købes i området) | 260 | ikke relevant | ikke relevant |
Skileje | 400 (7 dg) /450 (8 dg) | 300 | 250 |
Hjelmleje | 175 (7dg) / 200 (8 dg) | 125 | 100 |
Afgang fra Kbh H | 7.2 kl. 17 | 7.2 kl. 17 | 11.2 kl. 17 |
Hjemkomst Kbh H | 16.2 kl. 10 | 13.2 kl. 10. | 16.2 kl. 10 |
Skiskole | 4x2 timer inkluderet: 8.2 kl. 13-15 9-11.2 kl. 10-12 | 4x2 timer inkluderet: 8.2 kl. 13-15 9-11.2 kl. 10-12 | 2x2 timer inkluderet: 12.2 kl. 13-15 13.2 kl. 10-12 |
Liftkort | Syv dage inkluderet | Fem dage inkluderet | Fire dage inkluderet |
Overnatning og halvpension | Hotel Prom: Syv nætter | Hotel Prom: Fire nætter | Hotel Prom: Tre nætter |
Transport med bus med vippesæder tur-retur | Inkluderet | Inkluderet | Inkluderet |
Afgifter til Rejsegarantifonden og alle skatter og afgifter | Inkluderet | Inkluderet | Inkluderet |
 
Der er mulighed for at tilkøbe enkeltværelse og opnå kør-selvrabat.
 
Andre vigtige oplysninger
Skileje, leje af støvler, stave og hjelm skal foregå via hotellet op betales derigennem. Hvis du ønsker leje af udstyr, skal du i tilmeldingsformularen skrive støvlestørrelse, højde og niveau på personen. Så formidler vi det videre til hotellet.
Tilmeldingsvejledning
Din tilmelding foregår via klubmodul.
Hvis I tilmelder jer som familie, skal alle i familien tilmeldes enkeltvis med navn, alder, adresse, telefon og email. Dvs. først logger du ind på din egen profil, markerer depositum og betaler. Derefter logger du din profil ud og logger det næste familiemedlem ind, markerer depositum og betaler. Og så fremdeles. Det er vigtigt med enkeltvis tilmelding med navn, adresse mv. så vi kan give navne og alder videre til rejsebureauet, som så kan give det videre til hotellet. Endvidere skriver du disciplin: Langrend, alpin, telemark eller snowboard. Skriv også om du ønsker skiskole, dit niveau og om du skal have ski med i bussen.
Turen kræver medlemsskab af København Skiklub. Er du en familie skal du oprette familiemedlemskab og melde alle familiemedlemmer i ind klubben.
Tilmelding skal foregå senest 1. oktober og registreres på klubmodul samtidig med indbetaling af depositum på 1000 kr. pr. deltager. Restbetalingen skal falde ultimo december.
Ved tilmelding og betaling af det fulde depositum inden 18. august opnås en rabat på 300 kr pr. person. Rabatten fratrækkes ifm. restbetalingen.
Spørgsmål til turen rettes til Eskil Sørensen på eskilwsorensen@gmail.com.
 
Tilmelding til otte-dages turen foregår via skemaet nedenfor her: